Udvidet søgning
Side 2 / 6

123 genstandsposter fundet Liste
Galleri
Poster pr. side
SJM 860 x138
030702 Drejekværn af granit

Større fragment af formodet løber. Trods en noget uregelmæssig tildannelse af kanten, buer orersiden netop nedad, hvor et centralhul bør være placeret. Det må derfor konklulderes, at der er tale om en dreje- og ikke en skubbekværn.
ASR 13 x0436
0312 Kalksten

Smukt tilhugget kalksten med lille fals, og heri et hul til en stabel? På siden ses to kløvehuller, som, lidt besynderligt, ikke er hugget bort. Stenen måler 20 x 16 x 32 cm og er brækket af på den ene side. Stenens facadeside har været over 20 cm bred og skiftehøjden 16 cm, ca. samme skiftehøjde, som ses ved Namurkvadrene. Falsen måler 4,5 x 4 cm.  Stenen har mere eller mindre bevarede fine hugspor på fem sider, særligt fine på de to forsider og må have siddet i en retvinklet åbning, nok i bisp Thures stenkirke.
ASR 13 x1119
031201 Tournai/Namur

Fragmenteret, men fornemt kapitæl af Namur-kalk med meget velbevaret overflade. Den øverste del er brækket af, og på brudfladen ses tydelige slidspor, som viser, at kapitælet har ligget i en brolægning eller sådan noget før det havnede i laget K314. Den bevarede del af kapitælet består fra neden af en facetteret skaftring, ø 24 cm, h. 2,5 cm. Derover det egentlige kapitæl, hvis fornemt huggede facetter viser, at den manglende overdel må have været endnu mere prægtig.   Kapitælet synes dimensioneret til et søjleskaft på 18-19 cm i diameter, og savner pt. paralleller. Men som de øvrige Namur-arkitektur-detaljer hører det vel hjemme i Thures stenkirke.
ASR 1874 x159
0315 Anden genstand af bjergart

Lille kugle af granitlignende, grov stentype. Næsten kuglerund, diameter 12-13 mm. Må være tildannet.
ASR 233 x002
0315 Anden genstand af bjergart

3 fragmenter af gravsten med indskriftsbogstaver på den ene, afbanede side. Det ene stykke er af rødlig sandsten, mens de to andre er af hvidgrå bjergart. Stenene indgik i teglstensgulvet A3, således som det fremgår af ASR 233T1 samt fotos, hvor de lå med den beskrevne side opad. Den rødlige sten ( største flademål ) 32 x 24 cm. Tykkelse : ca. 6 cm.. Har indhugget bogstavet A to gange skråt over hinanden, samt rester af endnu et par bogstaver. Skrifttypen må betegnes som en art skriveskrift eller kursiv. De to hvidlige sandsten passer sammen. De kan være dele af f.eks. en gravsten, selv om det ikke kan udelukkes, at der er tale om en indskriftssten af anden art. På den afbanede overside ses flg. indskrift.  S M P ( D ) M  1742 Bogstaver og tal er noget ubehjælpsomme og forekommer for visse træks vedkommende ældre end årstallet. Om dettes læsning er der dog ingen tvivl. Gulvlaget A3.
SJM 3 x2150
040301 Støbeform af ler med aftryk

Skålformet spænde - må kunne bestemme! OBS: Ikke stabiliseret - ingen aftryk
SJM 3 x0411
040302 Støbeform af ler uden aftryk

Teknik: Underform Udfra de svage aftryk må der være tale om underform til en stjerneformet fibel.
ASR 926 x078
0405 Brændt ler

Brændt ler. Det meste må være vævevægtsfragmenter. foto viser et par eksempler. resten er mindre stumper
ASR 1843 x172
040802 Tagsten

Tagpande af hvidt (C-gods) ler med grøn glasur. Der må være tale om importerede tagsten. Meget specielt!
SJM 348 x259
05010602 Type, segmenteret, trukket, metalfolieret, ravfarv

Meget lille hul, må være kasseret
ASR 951 x034.1
050401 Halvfabrikata, tråd

Oprindeligt set som hulglas, men med "rand" lang begge kanter må der være tale om et kort stykke af en båndformet tråd. Blåt gennemsigtigt glas.
ASR 804 x3
0506 Glasring

2 antagelig samhørende fragmenter af glasring af nu brunligt, lagdelt glasmasse. Ringen hvis tykkelse er ca. 0.4 cm., har trindt tværsnit. Den indre diameter er ca. 1 cm. På det ene fragment er på siden et opragende parti af glas, som må stamme fra fremstillingen. Om ringen er et affaldsprodukt, lader sig dog næppe afgøre herudfra.
ASR 15 x007
050701 Hulglas, side

3 klar-grønlig alle med så stor krumning at de må være fra nedre del af tragtbæger 1 olivengrøn med røde strejf i glasset og pålagte hvide tråde.
ASR 1843 x127
050701 Hulglas, side

Glasskår Ikke-nedbrudt Grønligt, med tydelig reliefvirkning på både inder- og yderside. Glasset må være formblæst. I publikationen 'Phönix aus Sand und Asche' (Baumgartner & Krueger 1988) er typen velkendt og omtales som produceret i Rhin-Maas-området i 1200- og 1300-tallet (s. 237f) Der ses nære paralleller til dekorationen i kat. nr. 276 og 283. Måske er dette første fund i Ribe?  Kartypen er usikker. Dekorationen forekommer både på glas med høj stilk og skåle/flasker.
SJM 3 x1040
050701 Hulglas, side

Mindst 8 pålagte tråde i grundfarve. De er næsten nedvalsede og optræder mere om et horisontalt rillemønster. Skåret ligner side og randskår x1092, ID 200327765, 766, 767 og 769 så meget at den må høre til samme kar.
SJM 3 x1192
050703 Hulglas, bund

Grundfarve: Turkis. Mange luftbobler i alle skår. De to skår kan sættes sammen. De fire andre kan ikke sættes sammen men må høre til samme glas.
ASR 8M79D D14952
0508 Vinduesglas

To sammenhørende fragmenter af rhombeformet grønligt rudeglas med krøsselbid på de tre sider, samt aftryk efter sprosser (af bly). Godt halvdelen af ruden er bevaret. De til fuldt bevarede sider måler ca. 7,5 cm. - den korteste af rhombens diagonaler 8,5 cm. - på den længste led må ruden have målt ca. 12 cm.
ASR 96/67 D01369
050801 Vinduesglas m. bemaling

1 hel rude (samlet af 2 stk.) samt fire fragmenter alle af blåt glas med delvis afnappede kanter bemalet i brunlig farve i et stregmønster af en hvis lighed med stiliserede nodetegn. Den hele rude har krum rektangulær form med den ene ende vinkelret afskåret, den anden skråt afskåret i en spids vinkel. Også fragmenterne må tilskrives samme form. Rudens længde og bredde: 7 x 3,5 cm. Fragmenternes største mål: 2,55 x 3,3 cm. - 3,35 x 5,1 cm. - 3,45 x 4,15 cm. - 3,6 x 3,9 cm.
ASR 1843 x252
0510 Anden genstand af glas

Lille smykkesten af glas, der må have været indfattet. Består af en lille, vistnok uslebet glasdråbe, der måske er let retoucheret.
ESM 0563 x224
0703 Kniv af jern

1 skafttungekniv af jern. Ophøjet parti mellem skafttunge og bladet på knivens ene side, om den også oprindelig har fandtes på den anden side kan ikke afgøres. Skafttungen fladt udhamret til rektangulært tværsnit nærmest bladet - går derefter over i firkantet til ovalt tværsnit - har muligvis oprindeligt været firkantet. Bladets ryg og æg svagt konvekst krummet - ryggens krumning størst. Skaftet må have været af organisk materiale, men intet spor af dette. Knivens totallængde 19cm. Skafttungens længde 8.5cm. Bladets længde 10.3cm. Bladets bredde 1.6cm. Bladets tykkelse 3mm. Skafttungens bredde 0.5-1.7cm. Skafttungens tykkelse 0.3-0.5cm
ESM 1347 x040a
0703 Kniv af jern

Jernkniv med lige ryg og forholdsvis smal klinge, hvis største bredde ligger i den yderste tredjedel fra odden, idet inderste del af æggen er svagt konkav, antaglig på grund af opskærpning, yderste del buer opad mod odden, der ligger i flugt med ryggen. Lille skulderafsats på rygsiden på overgangen til tangen, mens klingen på ægsiden fortsætter direkte over i tangen, der er forholdsvis lang og tynd og med rektangulært tværsnit. Knivskaftet har sandsynligvis bestået af læderskiver sat ned over tangen, hvorimod der ikke fandtes sikre spor af en knivskede. Læderskaft på jernkniven undersøgt under Ortholux mikroskop. Kniven omsluttet af en hvidgullig benmasse. Et tværsnit af tangen viser, at der inderst omkring denne findes et ca. 0,4 mm tykt lag læder, som er bevaret af rustforbindelserne. Fibrenes retning tyder på, at læderet har siddet vinkelret på tangen, dvs. at knivens skaft antagelig har bestået af læderskiver sat ned over tangen som på nutidens dolke. Den omgivende bemasse må følgelig formodes at være en del af skelettet eller en anden, kniven uvedkommende, knogle. Der er ikke iagttaget spor efter knivens skede. Mål: Total læ. 19,5 cm., Klinge læ. 11,5 cm, br. 1,7 cm, tyk. 0,4 cm., Tange læ. 8,0 cm, br. 0,3-0,7 cm, tyk. 0,3-0,4 cm
Udvidet søgning
Side 2 / 6

123 genstandsposter fundet Liste
Galleri
Poster pr. side